Betragtninger


Jeg arvede en kursustitel: Bliv en bedre fotograf! Men hvordan bliver man det? Hvad er det med dette fokus på det kvantitative: At blive bedre? Jeg besluttede fra start at vende det på hovedet. For i modsætning til hvad kursustitlen antyder, oplever jeg at fotografiet allerstørste styrke er tilgængelighed. At vi alle kan tage vores telefon og med den et foto. Jeg oplever fotografiet som en håndskrift hvor vi alle har et umiddelbart personligt aftryk. Vi skulle sammen undersøge vores forskellige stemmer og hjælpe hinanden til at identificere og styrke dem. Som et kor. Enkelte stemmer i fælles sang. Vi er afhængige af både vores eget blik (på andre) og andres blik på os. Men hvad former vort syn? Hvorfor foretrækker vi bestemte billeder frem for andre og er denne præference endelig eller midlertidig? Vi har i det forgangne semester etableret et fællesskab, hvor vi i tillid har undersøgt vores egen personlige vision. Hver uge har en enkelt kursist efter tur foreslået et tema som vi har fotograferet hver for sig og diskuteret den følgende uge i fællesskab. De billeder i ser her i bogen er udvalgt og sammensat af kursisterne i fællesskab. Jeg takker Carsten, Adnan, Haraldur, Joan, Wotever, Ea, Boris, Helga og Mira.

Eksempel på en udfordrende og kompleks kommunikationsopgave for Kofoeds skole


Eleverne er glade for Kofoeds Skole men de oplever den også som stigmatiserende. Næsten ingen ville optræde på foto og filmoptagelser, der forbinder dem med skolen, hvilket er et problem for kommunikationsafdelingen. Leder af tøjværkstedet Gitte Vinther har i længere tid lavet en ugentlig happening, hvor hun lader sine elever iklæde sig butikkens genbrugsvarer, tager et foto og poster det på Instagram. Den idé greb jeg og lavede flere små film til Facebook og Instagram med elever, der optrådte både som filmmedarbejdere og aktører. Jeg præsenterede historien for Politiken. Journalist Per Much og fotograf Valdemar Ren tilbragte en dag på Kofoeds Skole og publicerede reportagen om 'Instagram-stjernerne' i både Politiken og hjemløse avisen Hus Forbi. 

Using Format